COVID 19


Nu starter spejderaktiviteterne så småt op igen!!!


Marselisspejderne følger selvfølgelig myndighedernes retningslinjer omkring Covid-19. Derfor har alle spejderaktiviteter været aflyst, men mandag den 18. maj starter vi op igen for de ældste grene. Den 8. juni følger de resterende grene efter. Det betyder, at første mødegang vil være:

  • Mikrobe - Tirsdag den 9. juni
  • Mikro - Mandag den 8. juni
  • Mini - Mandag den 8. juni
  • Junior - Tirsdag den 19. maj
  • Trop - Mandag den 18. maj   


Vi følger nøje Det Danske Spejderkorps retningslinjer omkring tilrettelæggelse af spejderarbejdet.  Både i forhold til hygiejne, afstand og opdeling i grupper mv. Gruppen har derfor også investeret i håndfri vandhaner, håndsprit-, sæbe- og papirdispenser og andre hygiejnetiltage. Læs retningslinjerne grundigt og hjælp spejderne med at komme godt i gang igen.


Spejderaktiviteter er undtaget fra det generelle forsamlingsforbud på 10, og vi kan derfor forsat lave aktiviteter for op til 50 personer.


Vi følger nøje Det Danske Spejderkorps retningslinjer omkring tilrettelæggelse af spejderarbejdet.  Både i forhold til hygiejne, afstand og opdeling i grupper mv. Gruppen har derfor også investeret i håndfri vandhaner, håndsprit-, sæbe- og papirdispenser og andre hygiejnetiltage.


Vær opmærksomme på at I ikke forsamler jer i forbindelse med aflevering/afhentning. Der vil være en leder ved lågen, hvis man har brug for at tale.


  • Alle børn afleveres lågen - kun mikrobeforældre deltager/bliver under mødet
  • Spejderne går direkte til deres mødested - dette er meget vigtig, da vi skifte mellem holdene ellers overstiger 50. personer.
  • Spejderne må ikke blande sig med spejdere fra andre grene/hold
  • Alle aktiviteter foregår ude, så husk tøj efter vejret
  • Husk drikkedunk


Alle hold vil derudover modtage e-mail fra deres grenleder omkring opstart, holdopdeling osv. Hvis der er spørgsmål skal man kontakte sin grenleder, da det er op til de enkelte grenleder at tilrettelægge holdets spejdermøder.  Kontaktinfo findes på holdet side.


Mens du venter, kan du stadig laver hjemmespejder opgaver. Se mere nedenfor. 


Spejderskole i uge 27


Marselis skulle i år have deltaget på en fælles sommerlejr med resten af Aros division (De blå spejdere i Aarhus nord). Da denne ikke kan gennemføres, vil vi i stedet afvikle spejderskole alle hverdage i uge 27 (29. juni til 3. juli). 


Spejderskole er for alle Marselisspejdere i skolealderen og man kan deltage en eller flere dage. Læs mere under Spejderskole og tilmeld dig senest den 14. juni 



HJEMMESPEJDER


Vi ved at mange af spejderne savner både spejdermøderne, kammeraterne og er kede af, at lejrene nu aflyses. Som flere andre grupper har vi derfor valgt, at spejderne derhjemme kan lave spejderaktiviteter og gøre sig fortjent til mærket "Hjemmespejd".


Man skal løse 10 opgaver og dokumentere sin løsning ved at sende dem til sin leder, dele billeder i vores (lukkede) Facebook gruppe eller medbringe det, når vi mødes igen.

NY SPEJDER?


Har du også oplevet glæden ved friluftsliv i denne Corona-tid?


Selvom vi lige nu ikke har spejderaktiviteter, kan du naturligvis stadig blive indmeldt. Hvis vi har ledige pladser, på det hold du hører til, vil du modtage en velkomst e-mail med masser informationer om gruppen. Du vil naturligvis først blive opkrævet kontingent, når vi igen har spejdermøder.


Hvis vi ikke har ledige pladser på dit hold, vil du blive sat på venteliste. Læs mere under "Bliv spejder".  


Tilbagebetaling af deltagerbetaling


Gruppen har besluttet at tilbagebetale al deltagerbetaling, og vi får heldigvis også refunderet betaling på de eksterne arrangementer, vi har været tilmeldt. Det betyder, at vi tilbagebetaler detagerbetaling for følgende aflyste arrangementer:

  • Maka Mani (juniorer): 14.-15. marts
  • Ranger Challange i Ree Park (storspejdere): 27. - 29. marts
  • Divisionsturnering (junior): 28. marts 
  • Forårstur (hele gruppen): 24. - 26. april
  • Sommerlejr (hele gruppen): 27. juni - 4. juli

Da det er lidt et puslespil og en stor opgave for vores kasserer af håndtere tilbagebetaling, vil vi bede jer om at sende en mail med følgende oplysninger til kasserer@marselisspejderne.dk inden 1. maj;


  1. registrerings- og kontonr.
  2. barnet/børnenes navn(e)
  3. hvilke(n) lejr det drejer sig om samt
  4. det samlede beløb som skal refunderes